Nu er det lettere end nogensinde at klare storindkøbet i IKEA i Høje Taastrup og Gentofte - vi udvider nemlig vores DriveNow-område, så det også omfatter de to varehuse. 

Hvis du vil sikre dig, at bybilen du ankom i fortsat holder klar til din hjemtur, så kan du med fordel købe en timepakke, når du starter din tur mod et af varehusene. Med en timepakke har du bybilen til rådighed i tre, seks eller helt op til 24 timer. Ved begge varehuse skal du, som altid, sikre dig at du overholder vores parkeringsregler. Ankommer du til IKEA Høje Taastrup i en BMW i3-bybil, som har brug for strøm, kan du sætte den til opladning ved E.ON-ladestanderen på Mårkærvej 15. Det er nemt og hurtigt at folde bagsæderne ned i alle vores bybiler, som giver dig masser af plads til dine nyindkøbte varer. Bare husk at folde sæderne op igen efter brug. Rigtig god shopping!