DriveNow carsharing
olufsvej-bmwi3-stage

DriveNow & Hovedstaden

Vi fejrer 4 år sammen!

DriveNow fejrer 4-års fødselsdag

Den 3. september 2019 fejrede vi 4-års fødselsdag i Hovedstaden. Det har været fire år med fuld fart på, og vi er stolte over, at vi samtidig kunne fejre en vigtig milepæl – vi rundede nemlig 100.000 kunder i Danmark!

Sammen forsætter vi med at forme fremtidens mobilitet og med at bidrage til et bedre miljø i byen. Tak for at du er med til at gøre DriveNow til noget særligt.

elbiler_v1

Fra innovativt bybilskoncept til 100.000 kunder på fire år

Med et ønske at forbedre dagligdagen for Københavnerne, ved at omstille transportsektoren og forme fremtidens mobilitet i storbyen, blev Arriva Danmark i 2015 franchisetager af DriveNow. 

I samarbejde med E.ON og Region Hovedstaden fik vi forbedret infrastrukturen for elbiler, og DriveNow kunne derfor gå i luften den 3. september 2015 med 400 el-bybiler.

”Det er meget glædeligt, at støtten har gjort en forskel - den har haft en markant effekt på udbredelsen af de eldrevne delebiler i hovedstadsområdet, da projektet har vist, at bybilerne er blevet godt modtaget af kunderne som et attraktivt alternativ til privatbilismen. Formålet med støtten på 2,4 mio. kr. er til fulde opnået - nemlig at øge kendskabet til og synligheden af elbiler i byen for at accelerere den videre udbredelse som led i omstillingen af transportsektorens energiforbrug væk fra de fossile brændstoffer,” forklarer Jane Glindvad Kristensen, kontorchef hos Center for Forsyning, Energistyrelsen.

Københavnerne tog godt imod bybilskoncept og efter få år kunne vi se, at efterspørgslen efter bybiler, der kunne dække andre kørselsbehov, steg.  Da disse behov ikke kunne dækkes af elbiler, introducerede vi 200 benzin-bybiler fra MINI og BMW i 2018. Med de nye biler i flåden kunne vi tilbyde endnu mere fleksibilitet til vores kunder, som dermed fik et reelt alternativ til at have egen bil.

I foråret 2019 begyndte vi udskiftningen af vores BMW i3’ere til den nye model, der medførte dobbelt rækkevidde på en opladning og en halvering i ladetid. Det giver derfor en hel masse nye muligheder, for hvad man kan i en elbil, og sætter samtidig fart på den grønne omstilling.

”Den grønne omstilling er drevet af elektrificeringen. Hver gang en fossilbil erstattes af en elbil, tager vi et lille skridt i omstillingen. Derfor har DriveNow været en stor gave for borgerne i hovedstadsområdet, der siden 2015 har kunne gøre brug af tilbuddet

- Bertil Hammerby, chef for E.ON e-Mobility Danmark

bispeegnbuen_v2

Et grønnere og bedre bymiljø

Vi er glade for, at vi nu har rundet 100.000 kunder, og at vi sammen bidrager til et bedre bymiljø. Mindre støj, mindre CO2 og mindre trængsel. Det er essentielt for den grønne omstilling og det gør hverdagen bedre for alle os, der færdes i byen. Formand for Region Hovedstadens Trafikudvalg, Jens Mandrup (SF), siger:

”Frem til år 2035 bliver der dobbelt så meget trængsel i hovedstadsområdet. Derfor arbejder vi i Region Hovedstaden aktivt for at skabe plads til os alle i fremtiden og til at vi kan komme lettere og hurtigere frem og tilbage, når vi transporterer os. Vi fokuserer på at sikre attraktive muligheder for deletransport, herunder også bybilerne i DriveNow. Vi vil gerne tilskynde flest mulige til at benytte bybiler, kollektiv trafik og cyklen i sammenhæng fremfor at hoppe i den private bil. Hvis vi skal i mål med det, kræver det gode vilkår for parkering af elbiler, flere muligheder for at lade bilerne op og deleløsninger, der er nemme at bruge og som er integrerede med vores offentlige transportsystemer”

Med el-bybilerne bliver det dermed nemmere for københavnerne at tage del i den grønne omstilling, som vores samarbejdspartner E.ON pointerer:

”I forbindelse med at de 400 el-bybiler rullede ud på vejene, fordoblede vi antallet af ladestandere i både København og Frederiksberg. Sammen med DriveNow har vi gjort det nemmere for flere at køre elbil og tage del i den grønne omstilling. Og det har samtidig givet os renere luft og mindre støj. Der er rigtig god grund til at fejre denne fødselsdag,” siger Bertil Hammerby.

Vores elbiler udleder 0 gram CO2 pr. kilometer, og kører på 100% grøn strøm, da vi køber certificeret grøn strøm fra vindmøller. På de fire år vi har været til stede i København, har vi sparet byen for 1.467.200 kg. CO2**.

Selvom vi allerede har taget et skridt i den rigtige retning, skal vi fortsætte arbejdet med den grønne omstilling i transportsektoren, bl.a. med flere elbiler på vejene.

”Det er helt essentielt, at Danmark får gjort transportsektoren grønnere og mere klimavenlig. Her spiller elbiler en nøglerolle. De nyeste modeller af elbiler har vist, at de kan opfylde stort set alle bilisters kørselsbehov, samtidigt med vi helt undgår lokal emission og reducerer støj i bybilledet markant. DriveNow er her et fremragende eksempel på, hvordan vi omstiller transportsektoren med deres eldrevne bybiler i hovedstadsområdet"

Lærke Flader, Branchechef i Dansk Elbil Alliance

nykredit_v2

Fremtiden er lige rundt om hjørnet

Ifølge administrerende direktør, Morten Jakobsen, er ambitionen for fremtiden klar for DriveNow:

”I starten af 2020 bliver vi til SHARE NOW. Vores kunder vil opleve den samme gode service og kvalitet, men får mulighed for at køre i nye biler fra f.eks. Mercedes. Selvom vi har tilføjet benzinbiler til flåden, kan vi godt løfte sløret for, at det er vores ambition, at vi igen skal have en ren elbils-flåde, når elbilerne kan dække vores kunders kørselsbehov. Vi starter med at udskifte nogle af benzinbilerne til samme model blot på el, og vi får samtidig helt nye elbiler i sortimentet. Inden længe udvider vi desuden vores operationsområde til flere byer, og det vil vi fortsætte med i 2020, så endnu flere danskere kan gøre brug af vores service og være en del af den grønne omstilling,” siger Morten Jakobsen.

Danmark er en vigtig del af SHARE NOW forretningen og viser retningen for grøn mobilitet – også ude i verden.  Som Olivier Reppert, CEO for SHARE NOW, fortæller:

”Franchisemarkeder er en vigtig del af SHARE NOW. København var vores første franchise og en vigtig én, da byen er meget progressiv i forhold til alternativ og multimodal mobilitet. Det er et rigtig godt eksempel på, hvordan man succesfuldt omstiller mobiliteten i byen til at være en mere grøn løsning. Derfor kan København være et eksempel for mange andre byer. Fremtidens mobilitet vil være elektrisk, og bybiler vil spille en central rolle i den moderne og klimavenlige transport i byen. Med SHARE NOW vil vi aktivt bidrage til den fremtid - både i Danmark og globalt.”

drivenow_copenhagen
Vi fejrer 4 år i Hovedstaden!

Sammen bidrager vi til et grønnere og bedre bymiljø.

Yderligere information

*Kampagnetilbud gælder fra 2. september til og med 22. september 2019. Du kan bruge DriveNow-kredit til Minutpris, Timepakker, forlænget reservation og gebyrer i særlige områder. Rabatkoden skal indløses indenfor 30 dage efter købstidspunktet. Produktet kan kun købes på vores hjemmeside og kan kun indløses til din private DriveNow profil. DriveNow-kreditten er gyldig i 90 dage fra rabatkoden indløses. Øvrige vilkår er gældende for brugen af DriveNow-kredit.

**Ifølge tal fra Dansk Elbil Alliance udleder en gennemsnitlig bil i København 112 g. CO2/km. Vores elbiler har siden starten kørt 13,1 mio. km. hvilket giver en CO2-besparelse på 1.467.200 kg.