DriveNow carsharing
dn_dk_cobranding_howitworks_copenhagen_v2

Altid en bil, når det passer dig

Med DriveNow har du adgang til bybiler i og omkring København, direkte på din telefon. Find og reserver en bybil i app'en, åbn den og kør til din destination. Når du har parkeret bybilen, låser du den og afslutter din tur.

Du kan vælge imellem vores BMW i3, BMW 1-Serie3-dørs eller 5-dørs MINI Cooper og BMW X1. Bybilerne finder du overalt indenfor vores område i København.

Lifestyle-1

Tilmelding

Det koster et engangsbeløb på 90 kr. at blive tilmeldt DriveNow. Med i prisen får du 90 kr. i DriveNow-kredit, så du kan komme godt i gang med din første tur og lære bybilen at kende. Efterfølgende betaler du kun for den tid, du bruger bybilen.

Når du tilmelder dig, beder vi dig bl.a. om at oplyse:

  • dit telefonnummer
  • din e-mailadresse
  • nummeret på dit kørekort
  • dine betalingsoplysninger
     

Sidste del af tilmeldingen foregår i vores app, hvor du skal uploade billeder af dit kørekort og dig selv. Når dine billeder er godkendt, bliver din tilmelding bekræftet og du er klar til at køre.

Lyder det som noget for dig?

Tilmeld dig nu

Hent DriveNow app'en her!

  • button-google-play-svg
  • button-app-store-svg

Find, reservér og åbn bybilen

Tilmeldt og klar til at køre? Følg trinene herunder og kom af sted med det samme.

1

Åbn app'en og find den bybil, du gerne vil køre i.

2

Tryk 'Reservér'. Bybilen er nu reserveret til dig i 20 minutter.

3

Når du er tæt på bybilen, swiper du 'Åbn bybilen'.
Din betaling starter først, når du har indtastet din PIN-kode.

4

Sæt dig godt til rette og indtast din PIN-kode. Du er nu klar til at køre.

 

  • Når du er tilmeldt, foregår din leje af vores bybiler udelukkende gennem vores app. Med den har du adgang til bybiler, der holder parkeret i hele København inden for et afgrænset område. I løbet af din leje kan du køre frit inden for Danmarks grænser, men du kan kun afslutte din leje inden for vores område.
    Læs mere om vores område
  • Benzin, strøm, forsikring og parkering inden for vores område er inkluderet i prisen for din tur. Bybilen skal parkeres i overenstemmelse med kommunens og vores parkeringsregler.
    Parkering med DriveNow
  • Du kan bruge app'en til at planlægge din tur. Hvis du indtaster din destination, inden du starter din leje, vil skærmen i bybilen vise dig vej.
    DriveNow Tips & Tricks
  • Husk at undersøge bybilen for eventuelle skader, inden du starter din leje. Finder du en ny skade, skal du oplyse det til vores kundecenter.
    Oftest stillede spørgsmål
     

Hent DriveNow app'en her!

  • button-google-play-svg
  • button-app-store-svg
SHARE NOW_3

Sådan kommer du i gang med din tur

Start bybilen
Du kan starte bybilen, når du har indtastet din 4-cifrede PIN-kode. Træd bremsen ned og tryk derefter på START/STOP-knappen bag rattet eller foran gearstangen. Alle vores bybiler har automatisk gear.

Sæt bybilen i gear
I BMW i3 skal du bruge det grå håndtag bag rattet for at sætte bybilen i gear. Træd bremsen ned og vælg 'D' for at køre frem eller 'R' for at bakke.

MINI CooperBMW 1-Serie og BMW X1 skal du trykke ind på 'Unlock' på gearstangens venstre side, før du kan sætte i gear. Træd bremsen ned og vælg ‘D’ for at køre frem eller ‘R’ for at bakke.

Har du behov for at gøre stop undervejs på din tur?
Nå alt det, du gerne vil. Parkér og lås bybilen under din leje med 'Parkér og behold'. Læs mere.

Tip! Du behøver ikke at være indenfor vores område for at bruge 'Parkér og behold'. Det er kun når du afslutter turen, at du skal være indenfor området.

dn_dk_cobranding_business

Når du er færdig med din tur

Parkér bybilen korrekt og med et swipe i app’en låser du bybilen og afslutter din tur. Når lyset i forruden lyser grønt er din tur afsluttet.

Parkeringsregler

 

drivenow check mark

Du skal sikre dig, at bybilen er parkeret på en offentlig parkeringsplads uden periodebegrænsning, hvor bybilen må holde parkeret i minimum 2 timer.

 

important parking

Du skal parkere minimum 10 meter fra vejkryds. I de fleste vejkryds er det markeret med en gul trekant.

 

important parking

Du må ikke afslutte din tur på private pladser (se liste med undtagelser), periodebegrænsede pladser eller på specielle pladser såsom delebilspladser, taxipladser eller handicappladser.

 

Området

Vores område dækker store dele af København. Du kan køre uden for området, men kan kun afslutte din tur inden for området. På kortet herunder kan du indtaste en adresse og se, om den ligger inden for vores område. Vi tager forbehold for ændringer til området.


Blå linie markerer grænsen for vores område. Her står vores tilgængelige bybiler. Det er også her, du skal parkere, når du afslutter din tur.


Grønne felter er områder, hvor du skal betale et gebyr for afslutte din tur. I Københavns Lufthavn gælder gebyret, når du starter og afslutter din tur. 
NB! I P-huset Ejler Bille og P-huset Lüders betaler du ikke et gebyr for at afslutte din tur.


Røde felter er områder, hvor du ikke kan afslutte din tur.

 

Loading...
DriveNow i Københavns Lufthavn

Med DriveNow kommer du nemt og enkelt frem og tilbage til Københavns Lufthavn. Det koster 40 kr. at starte og afslutte en tur i parkeringshuset P7, som ligger tæt på Terminal 3. Du skal bruge parkeringskortet i armlænet mellem sæderne for at åbne bommen til parkeringshuset.

Sådan gør du, når du skal til og fra Københavns Lufthavn
Parkeringsregler for København

Du skal ikke betale for parkering, når du afslutter din tur i vores område - men du skal være opmærksom på, hvor du parkerer. Du må afslutte din tur på alle offentlige parkeringspladser med mindst to timers tidsbegrænsning.

Læs mere om vores parkeringsregler
Tilmeld dig og få adgang til flest bybiler i København
Tilmeld dig nu