Du kan afslutte din tur på parkeringspladserne langs Kindebjergvej, ved den store udendørs parkeringsplads foran Indgang 5, samt på den store udendørs parkeringsplads langs Nordre Ringvej. Vær opmærksom på, at du ikke kan afslutte turen omkring Hovedindgangen af hensyn til patienttransport og ambulancekørsel. Det er heller ikke muligt at afslutte turen i parkeringshuset. Husk at du altid skal parkere i overensstemmelse med vores  gældende parkeringsregler. Er du i tvivl omkring parkeringsreglerne, kan du finde en parkeringsguide i handskerummet på bybilen.